Historie

Hunters mc startede 4 marts 2012. Forinden kørte vi hyggeture sammen til Roskilde havn samt andre mc samlings steder på sjælland. Vi var 8 mand som fik fritiden til at gå med vores mc’er, og ture. 4 skraldemænd og 4 karate folk ( nogen begge dele ). Vi mødtes ofte hos Michael engelhardt og kørte i samlet flok ud i verden med vores forskellige mc’er. På dette tidspunkt havde vi hverken rygmærke / klub eller tænkte på det.

Vi kommer alle sammen med en baggrund fra mc miljøet, på den ene eller den anden måde. En dag jokede undertegnede og Michael engelhardt med at det kunne være fedt at lave en klub og køre med vest, nu vi alligevel kørte i samlet flok.

På Michael’s 50års fødselsdag havde undertegnet gjort “alvor” ud af det og fik lavet et par T-shirt med White Hunters mc, som så senere blev til Hunters mc. Vi tog et lille møde alle sammen efter et lille stykke tid, hvor vi fandt ud af det var noget vi ville gå seriøst ind i.

Undertegnede undersøgte via Bikerfonden og bekendte indenfor miljøet, hvordan dette skulle foregå. Der gik nogen måneder med at finde logo, skrifttype osv inden vi var på plads og yderst tilfreds med resultatet. Vi fik en tatovør til at designe vores unikke mand, fik monopol på vores webside, www.huntersmc.dk og derefter tog det fart. Vi blev godkendt af Bikerfonden den 4/3-2012, hvorefter vi stolte har kørt med vores mærke siden. Vi er 4 mand stærke tilbage, fra de oprindelige Founders (undertegnede, Per olsen-vicepresident, Flemming Poulsen og Frank Larsson – Sgt. at arms). Der har været op og nedture med løbende medlemmer, men er idag endt ud med et hold stærkere end nogensinde, som sætter hyggen og vores mc’er i højsædet. Vi er alle arbejdende mænd, som giver klubben den fulde opmærksomhed så snart muligheden byder sig.

I 2016 fik vi klubhus, som har været i rivende udvikling med idag 19 full members, 3 prospect og 1 Hunters crew medlem. Hunters er en selvstændig, uafhængig klub som sætter hyggen med andre klubber samt vores mc’er højt. Vi har i årenes løb fået et solidt fodaftryk i mc miljøet, med en stor omgangskreds og vennerklubber i flere lande. Vi har været på træf i Usa, sverige, tyskland blandt andet. 
Hunters mc er stolte af at være en del af det fede mc miljø som der er blandt andet i Dk. Vores passion vil fortsætte til dagen hvor vi drager til valhalla.


Ronni Grenick – President Hunters mc

 2,999 total views